Min vej gennem livet har været fuld af sving. Ikke som vi lærer, at man skal - at man skal sigte direkte på det liv, man ønsker sig. Læs det arbejdsliv, som man ønsker sig.
Jeg voksede op i et dysfunktionelt hjem, hvorfra jeg fik min pose traumer og overbevisninger om livet med mig fra. Jeg kom først rigtig til mig selv under min første Indiens rejse som 19, næsten 20 årig, hvor jeg følte, at min sjæl fandt hjem.
Meget af min tid efter forsøgte jeg at finde mig selv og min vej igennem universitetsstudier - først på fysik på Københavns Universitet (jeg ønskede at læse astronomi, mon ikke jeg kunne mærke astrologen i mig allerede?). Senere antropologi på samme universitet. Jeg ønskede blot at vende tilbage til Indien, men kunne ikke finde måden at gøre det på.
Som 3. års studerende på antropologi vendte jeg tilbage til Indien. Jeg bosatte mig i Mussoorie, Himalaya, hvor jeg studerede sproget hindi. Undervejs forelskede jeg mig i Rakesh, som var min hindi lærer, og vi giftede os.
Han fulgte mig til London få år senere, hvor jeg fortsatte mine studier på SOAS (School of African and Asian Studies). Et helt igennem fantastisk sted.
Da jeg vendte hjem til Danmark for at hele mig selv efter opvæksten, fortsatte jeg mit arbejde i Tivoli. Her fandt jeg et fællesskab, som jeg havde savnet.