Tag: Spirituel udvikling

  • Den Ny Tids Portaler: Himalayas chakra system

    Den Ny Tids Portaler: Himalayas chakra system

    I Den Ny Tid vil åbenbares nye energi foki. Fokus punkter, som vi som mennesker kan forbinde os med i vores søgen efter dybere sjælelig og åndelig udvikling.

    Et af disse steder – et af de aller vigtigste steder – er Himalaya.

    Himalaya er et af Den Nye Tids Portaler.

    (Indlæg skrevet i januar 2020, under den præcise og omtalte konjunktion mellem Saturn-Pluto i stenbukken.)

     

    Himalayas chakra system

    Igennem Himalaya løber et chakra system. Det har ikke været kendt tidligere (så vidt jeg ved).

    Tidligere har Søren Hauge og andre skrevet om, at der findes chakrasystemer forskellige steder på vores jordklode. Bla et for hele jorden, som selvfølgelig må være det overordnede og vigtigste. Eksempelvis er Australien Jordens rod chakra, og det i sig selv er interessant i denne tid, hvor Australiens jord brænder. Der er ild i vores kollektive, planetare rod chakra (det er et indlæg for sig selv).

    Asger Lorentsen har også skrevet om energi foki. Han har nævnt flere foki beliggende i Himalaya området.

    Portaler er porte, der lader energi strømme ind til Jorden og menneskeheden.

     

    Himalayas visdoms system

    Chakra systemer er livsnerver i vores liv. De er kilder til visdom og indsigt, til hævelse af energi. Himalayas chakra system er et visdoms system.

    På billedet herunder ses Himalaya, som geografisk strækker sig fra Pakistan i vest, gennem Indien og Nepal og ender ud i Bhutan. Kina har også en del af Himalaya.

    Selve chakra systemet løber på tværs af Himalaya, som vist herunder. De hvide cirkler markerer hvert af de 7 chakra punkter.

    Himalaya chakra

    Fra rod til krone fordeler chakraerne sig sådan:

    Rod: Shimla, Himachal Pradesh, Indien

    Hara: Rishikesh, Uttaranchal, Indien

    Solar plexus: Nainital, Uttaranchal, Indien

    Hjerte: Bardia Nationalpark, Nepal

    Hals: Kathmandu, Nepal

    Pineal: Endnu ikke afsløret, forventet omkring Tengboche, Nepal

    Krone: Darjeeling, Vest Bengalen, Indien

    Det er værd at bemærke, at det enkelte chakra dækker et område, der er væsentligt større end den nævnte by/sted.

     

    Hvorfor kan du med fordel forbinde dig til Himalayas chakra system?

    Det at forbinde sig med stærke energi foki rundt om i verden giver kraftfulde muligheder for dig og verden.

    Ved at forbinde dig med energi fokier i Himalaya kan du hæve din egen energi og hjælpe dig dybere og hurtigere ind i Den Ny Tid.

    Du kan få del i de visdomsindstrømninger, som området byder på. Måske endda opleve større eller mindre indvielser.

    Og du kan være med til, at hjælpe menneskeheden ind i Den Ny Tid ved at styrke dette område, hæve dets energi og udbrede kendskabet til det. For nu er det tid til, at kendskabet til det kommer frem.

     

    Hvordan kan du forbinde dig med området?

    Du kan forbinde dig med Himalaya som helhed eller de enkelte chakra punkter. Der skal udføres yderligere undersøgelse for at gå i dybden med, hvilke påvirkninger de enkelte chakrapunkter vil have. Dette vil vise sig.

    Den allerstærkeste og dybeste måde at forbinde sig til fokiet på er ved at fysisk at rejse dertil. Så optager du områdets energi i dine legemer, helt ned i det fysiske legeme. Det sætter varige energi spor. Ved fysisk at rejse til et sted, kan du også genopvække en gammel inkarnation, der måske skal aktiveres eller heales nu.

    Hvis du ikke har ønske eller mulighed for at rejse til fokiet fysisk, så kan du forbinde dig med det meditativt. Dette er også en stærk måde at arbejde med energi på.

    Hvis du ønsker en anden måde dagligt eller ofte at forbinde dig energetisk til et sted, kan du også  bruge visuelle midler: Sæt billeder på din væg, dit visionboard eller andre steder.

     

    Rejs til Himalaya – styrk Himalaya, hæv din egen energi og hjælp Jorden

    Darjeeling

    Jeg planlægger på et senere tidspunkt at skabe en chakra rejse igennem Himalayas chakra system.

    Det vil være en enestående chance: En en gang i livet oplevelse, mens vi samtidig styrker chakra systemet og det, som det skal gøre i Den Ny Tid.

    Vi vil alle blive søjler af energi, der udstråler denne energi i vores hverdag og til dem, som vi møder i vores almindelige liv.

    Vi vil være med til at åbne Portalen endnu mere, og skabe højere bevidsthedsindstrømninger.

     

     

    Er du også fascineret af Himalaya? Eller af et andet stærkt energisted på Jorden?

    Del det hjertens gerne med mig i kommentarfeltet.

  • Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    De nye planeter. Jeg har talt om dem før. Og jeg vil tale om dem igen. Dybere og dybere. Som jeg forstår dem bedre. Idag taler jeg igen om Makemake, der er meget tilstede i mit eget progressive horoskop og har været det i mange år.

    Måske kan du også få indsigter i dit eget liv og din egen vej med større viden om Makemake.

     

    Makemake i det progressive horoskop

    For tiden interesserer jeg mig ligeledes meget for Makemake i det progressive horoskop. Det progressive handler jo om, hvad der er af muligheder på et bestemt tidspunkt. Makemake viser her, hvor du aktuelt står alene, og hvad du står alene med.

    Makemake progressivt kan vise nogle ting, som ikke kunne ses før. Eksempelvis når Makemake rammer MC aksen, udløses begivenheder, hvor du står alene. Der kan også ske noget på hjemmefronten samtidig, da Makemake i aspekt til MC aksen, samtidig er i aspekt til IC aksen (4. hus, som er hjemmet).

     

    Foredrag om de nye planeter

    Charlotte Christiansen foredrag

    Jeg glæder mig til at dele dybere af min viden om og begejstring for de nye planeter. Det gør jeg på Den Gyldne Cirkel d.5.7 med foredraget “De nye planeter og det globale bevidsthedsløft”. Og jeg har endda lige lavet en lille video til dig om foredraget. Du kan se den ved at følge linket.

    Skal du med på Esoterisk Sommerskole på Den Gyldne Cirkel? Jeg ville elske at møde dig der, og dele viden om de nye planeter.

     

    Spirituel astrologi – ny bog ude

    En anden nyhed, som jeg gerne vil slå et slag for, er et brag af en bog, som udkommer d.7.6. Bogen “Spirituel astrologi” er skrevet af min lærer Claus Houlberg.

    Her kan du læse mere om de nye planeter, så det er bare om at komme ud og stepperne og forudbestille/købe den:

    Claus Houlberg Spirituel Astrologi

    Forudbestil den her.

     

    Vil du se Makemakes placering i dit eget fødselshoroskop?

    Se Makemake i dit eget fødselshoroskop, og måske i dine små børns? Og forstå dig selv og dem dybere. Det er en vidunderlig gave, jeg kun kan anbefale.

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    Fuldmåne

    Fuldmånerne er Den Ny Tids store helligtider. Til en start er fokus på de tre store fuldmåner, men det forventes, at alle fuldmånerne vil blive fejret over tid. Jorden over fejres de store fuldmåner af spirituelle mennesker. Det kan du også med fordel gøre. Hør mere om hvorfor og hvordan.

     

    De tre store fuldmåner

    De tre store fuldmåner er fuldmånen i vædderen (Påske), tyren (Wesak) og tvillingerne (Den Gode Viljes Festival). Der findes litteratur om hver af disse fuldmåner, der fortæller, hvad der er fokus på.

    Astrologisk er de tre store fuldmåner vigtige, fordi de hver giver årets tone på de tre kors: Det kardinale (vædder/påske), faste (tyr/Wesak) og bevægelige (tvilling/Den Gode Vilje).

    Vædder fuldmånen angiver også tonen for hele det astrologiske år, da det er starten på dyrekredsen i ur horoskopet.

     

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed

    En fuldmåne er en modstilling af Solen og Månen, hvor Solen fuldt oplyser Månen.

    Herunder er fuldmåne eksemplet fra den nylige Wesak fuldmåne i 2018. Horoskopet vises uden huse, da det er en global begivenhed. Det ses, at Månen og Solen står i opposition til hinanden (blå pile til de to himmellegemer).

    Wesak fuldmåne

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed, og fokus er derfor på sjæls niveau – ikke på det personlige. Månen oplyses af Solen, og kan som bekendt ikke lyse selv.

    Derfor navngives fuldmånen efter Solens placering, ikke Månens.

     

    Valg mellem Sol og Måne – valget mellem lyse eller formørkede tilstande?

    Under hver fuldmåne er der et valg, som alle på kloden – og du selv – får mulighed for at træffe: Valget mellem de gamle formørkede tilstande (Månen) og de lyse tilstande (Solen).

    Tolkningen af fuldmåne tager udgangspunkt i de konstruktive kvaliteter fra Solen og de ukonstruktive fra Månen. Fx som ved vædder fuldmånen hvor muligheden er for at gå selv (Sol i vædder) istedet for at være en del flokken (Måne i vægt).

    Der kan siges mere om de enkelte fuldmåner ved at se på de aktuelle horoskoper.

     

    Fejring af de tre store fuldmåner

    Påske, Wesak og Den Gode Viljes Festival fejres i forskellige spirituelle kredse. Fx i Den Gyldne Cirkel eller Unitarernes Hus i København.

    Fejring foregår traditionelt under eller før fuldmånens kulminations tidspunkt, hvor energien er stærkest. I foreningerne afholdes festivalen dagen før kulminationen, hvis tidspunktet ligger før kl19.30, hvor festivalen afholdes.

    At vælge at meditere på fuldmånens energi hjælper Jorden og dig selv ind i den ny tid ved at løfte energien både i dig og på hele planeten. Derfor er det vigtigt energi arbejde for lysarbejdere og spirituelle mennesker kloden over.

     

    Fuldmåne meditation fra Astrologisk Mysterieskole

    Opdateret januar 2020: Det bliver ind i mellem muligt at meditere på fuldmånens energi her på kanalen: Jeg tilbyder fuldmåne meditationer til dig, der er skrevet på min inspirationsliste. Du får en lydfil tilsendt før fuldmånen, når jeg har mulighed for det.

    Lydfilen vil som regel starte med en introduktion til månedens fuldmåne tema og energi, hvorefter meditationen starter. Det vil være en guidet meditation uden musik.

    Det koster ikke andet end din tilstedeværelse på listen.

    Meld dig til her (hvis du ikke allerede er tilmeldt):

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • Meditation: Oplev det Astrologiske Mysterietempel

    Meditation: Oplev det Astrologiske Mysterietempel

    Astrologisk MysterietempelDet Astrologiske Mysterietempel vil åbne sig mere for os.

    Derfor er jeg blevet inspireret til at skabe en meditation, hvor du kan opleve templet. Og hvor du kan forbinde dig til den dybe visdom, der findes i astrologien og Mysterietemplet. Hvor du kan mærke de levende tankeformer, som astrologien er.

    Jeg fornemmer dog, at du skal være forbundet til Astrologisk Mysterieskole for at få adgang til meditationen. Derfor er det nødvendigt for dig at tilmelde dig inspirationsmailen. Når du er tilmeldt, får du link til meditationen.

    Du kan altid afmelde dig efter.

    Download din meditation her

    Du tilmeldes samtidig inspirationsmailen. Som kan afmeldes når som helst.

    Ingen spam. Only love.

    Håber at vi ses i templet. 🙂

    Kh/

    Charlotte

  • De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye planeter har vist sig at have et fantastisk potentiale til at guide dig som spirituel rejsende på den indre vej. De fire nye planeter ser ud til at kunne angive vejen for os hver især, der betræder den indre vej. Dette kan aflæses i vores fødselshoroskop, hvor de nye planeter står.

    Jeg taler mere om især Makemake i video bloggen.

    Se den her:

     

    Makemake – du står alene, du står selv

    Makemake er den nye planet, der handler om at stå alene til en start, og senere til at kunne stå selv. Det kan beskrives som en umoden og en moden variant af det samme. Oftest vil den umodne version opleves ubehageligt, da vi til en start i livet helst går i flok. Og det kan Makemake ikke.

     

    Der står du alene

    Det sted i dit liv, hvor du står alene, angives af huset i dit fødselshoroskop, hvor Makemake står. Det fortæller om, hvor i dit liv, du står alene.

    Det kan eksempelvis være Makemake i 4. hus: Du står alene i hjemmet. Eller Makemake i 10. hus: du kommer til at stå frem alene, sandsynligvis at blive kendt som en ener.

     

    Det står du alene med

    Mens Makemakes aspekter til andre planeter fortæller om, hvad du står alene med.

    Eksempelvis Makemake aspekt Saturn: Du kommer til at stå alene med dit ansvar. Eller Makemake aspekt Mars: Du arbejder bedst alene, og du kommer til at stå alene med dit arbejde.

     

    Sådan kan det opleves at stå alene – eller stå selv

    I et eksempel horoskopet herunder er Makemake udpeget med en lyseblå pil.

    Makemake i horoskop

    Makemake står på ascendanten (i 1. hus, medmindre horoskopet korrigeres, så den ligger i 12. hus). Det betyder, at dette menneske i denne inkarnation skal lære noget om at stå alene, stå selv, være selvstændig. Det er ikke nødvendigvis en behagelig proces.

    Ser vi på Makemakes aspekter, står den til Pluto, Uranus, Neptun, Venus og Ceres.

    Den korte version er:

    At dette menneske kommer til at stå alene med sin magtudfoldelse, måske alene med sin angst, og er måske angst for magtudfoldelse (Pluto).

    Herudover kommer mennesket til at stå alene med sine ideer, og har måske helt sin egen oplevelse af, hvad frihed vil sige (Uranus).

    Hun kan komme til at stå alene med sit indre kaos til en start, og senere måske få en klarhed, der er hendes helt egen (Neptun).

    Hendes værdier er hendes egne, og måske er hun kvinde på sin egen måde (Venus). Måske tjener hun penge på en helt særlig måde.

    Sidst kan det siges, at hun vil høste på sin egen vis, og måske vil hun stå alene med det, hun høster (Ceres).

     

    Eris, Haumea og Ceres

    Et kort afsluttende ord om de tre andre nye planeter – Eris, Haumea og Ceres, der også guider på din indre vej. Dem vil jeg komme ind på i senere blog indlæg. De angiver alle tre trædesten på den indre vej, og kan derfor være en fantastisk hjælp til at identificere dit næste skridt på den indre vej.

    Hvis du er i færd med den – men mon ikke du er, når du har fundet herhen. 🙂

    ***

    Ps. Hvis du vil vide, hvor Makemake står i dit fødselshoroskop, kan du opstille dit horoskop med Live Horoscope.

    Hvis du har brug for at lære at opstille dit horoskop, så kan du lære det ved at tilmelde dig min her:

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.