Kategori: De nye planeter

  • De nye guider til din livsrejse: Om de nye planeters progressioner

    De nye guider til din livsrejse: Om de nye planeters progressioner

    De nye planeter

    Astrologisk Mysterieskole forsker i mange aspekter af de nye (dværg)planeter. En af de ting, der ses på, er progressioner. Det progressive horoskop viser fødselshoroskopet med tid tilsat. Her ses påvirkningerne fra planeterne på himlen lige nu.

     

    Hvad er progressioner?

    Det progressive horoskop handler om de valg og livssituationer, som findes i vores liv nu og en tid fremover. Det er et stærkt værktøj for astrologen til at skabe overblik for en klient.

    I det progressive horoskop arbejdes der både med transitter, dvs. planeters position på himlen lige nu og progressioner (fremskrivninger), dvs. symbolske positioner af planeter. Samlet kaldes dette det progressive horoskop. Jeg ser på de store planeters transitter og de små planeters progressioner (fremskrivninger).

     

    Hypoteser og de nye planeters betydninger

    Et felt, der særligt har Astrologisk Mysterieskoles fokus, er de nye planeter (Ceres, Eris, Makemake og Haumea). Derfor forsker jeg i både de nye planeters virkning i fødselshoroskopet, men også som progressive indflydelse. Fx hvad sker der, når Makemake er aktiv i horoskopet? Når den fx rammer MC/IC aksen?

    Det er interessant at undersøge dette, da planeter, der rammer MC/IC akser udløser faktiske begivenheder, og det derfor kan undersøges meget konkret, hvad planetens påvirkning i et menneskes liv er.

     

    De nye planeters progressioner

    På billedet ses et eksempel på transitten af en ny planet – Makemake (symbolet er et M ovenpå et kors, også vist ved en gul pil).

    Makemake rammer her MC aksen (vist ved de gule pile). MC/IC aksen er den lodrette akse i horoskopet og har med de personlige livsmål og hjemmet at gøre.

    Makemake progressiv

     

    Makemake har med det at stå selv, stå alene at gøre. Så når Makemake rammer MC aksen (og IC aksen, selvom dette ikke vises), så vil astrologen forvente, at der sker en begivenhed i klientens liv, der har med det at stå alene at gøre.

    Dette kan klienten bekræfte: Ved ovenstående eksempel valgte klienten at blive selvstændigt erhvervsdrivende.

     

    Hvad kan de nye planeters progressioner bidrage med?

    De nye planeters progressioner kan fortælle om muligheder og livsvalg på specifikke tidspunkter i vores liv, ganske som de andre planeters progressioner. Men vi får ny viden med de nye planeter.

    Det ser ud til, at vi får viden om, hvornår det er tid til at stå selv (Makemake), tid til at noget skal leve eller dø i vores liv (Haumea), tid til sandheden (Eris) og tid til høst (Ceres).

    Og det er meget værdifuld viden, når vi som astrologer skal kunne rådgive vores klienter i deres rejse gennem livet. Og værdifuld viden for vores klienter for netop at kunne rejse godt igennem livet.

     

    Foredrag om “de nye planeter og det globale bevidsthedsløft”

    Foredrag Den Gyldne Cirkel

    For at springe lidt, selvom jeg bliver indenfor de nye planeter og deres progressioners område, så havde jeg for nylig den kæmpe store glæde at holde mit første foredrag på Den Gyldne Cirkel. Cirklen havde inviteret mig til at bidrage på deres Esoteriske Sommerskole, og jeg valgte at tale om de nye planeter.

    Her inddrog jeg de nye planeters progressioner, som er en vigtig del af udforskningen af deres betydninger. For vores viden om de nye planeter (ihvertfald Haumea og Makemake) er stadig på hypoteseplan, da de jo netop er nye. Men når hypoteserne bekræftes i tydning af progressionerne, så ved vi, at vores hypoteser peger i den rigtige retning.

    Foredraget blev en stor succes, og kursisterne var meget interesserede i den nye viden.

    Jeg glæder mig til at holde foredrag igen. Endnu er intet planlagt, men det kommer helt sikkert. Og jeg forestiller mig bestemt, at jeg skal holde foredrag specifikt om de nye planeter, inkl. deres progressioner.

    ***

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • Den nye planet Ceres: Om naturens rytmer, høst og instant karma

    Den nye planet Ceres: Om naturens rytmer, høst og instant karma

    I videoen taler jeg om den ny planet Ceres’ betydning. Ceres har med rytmer at gøre, høst og instant karma. Planeter bliver den nye hersker i tegnet Jomfruen.

     

    Ny eller gammel?

    I virkeligheden er Ceres ikke en ny planet. Den blev opdaget for meget længe siden, men blev så ned-klassificeret til en asteroide. Og for ganske få år siden op-klassificeret til at være en dværgplanet. Så, selvom det er en gammel planet, så skal vi nu til at lære Ceres’ betydning at kende, ligesom de andre tre nye planeter.

     

    Ceres symbol

    I horoskopet herover ser du Ceres’ symbol udpeget med den blå pil. Det er et høst segl. Hvilket er meget passende, da Ceres jo netop har med høst at gøre.

    Ceres

     

    Ceres i dit eget fødselshoroskop

    Sommerens energi

    Hvis du vil se Ceres’ placering i dit eget fødselshoroskop, så tilmeld dig inspirationslisten herunder og modtag e-guiden, der lærer dig at lægge horoskoptegningen, hvor de nye planeter er inkluderet.

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    De nye planeter. Jeg har talt om dem før. Og jeg vil tale om dem igen. Dybere og dybere. Som jeg forstår dem bedre. Idag taler jeg igen om Makemake, der er meget tilstede i mit eget progressive horoskop og har været det i mange år.

    Måske kan du også få indsigter i dit eget liv og din egen vej med større viden om Makemake.

     

    Makemake i det progressive horoskop

    For tiden interesserer jeg mig ligeledes meget for Makemake i det progressive horoskop. Det progressive handler jo om, hvad der er af muligheder på et bestemt tidspunkt. Makemake viser her, hvor du aktuelt står alene, og hvad du står alene med.

    Makemake progressivt kan vise nogle ting, som ikke kunne ses før. Eksempelvis når Makemake rammer MC aksen, udløses begivenheder, hvor du står alene. Der kan også ske noget på hjemmefronten samtidig, da Makemake i aspekt til MC aksen, samtidig er i aspekt til IC aksen (4. hus, som er hjemmet).

     

    Foredrag om de nye planeter

    Charlotte Christiansen foredrag

    Jeg glæder mig til at dele dybere af min viden om og begejstring for de nye planeter. Det gør jeg på Den Gyldne Cirkel d.5.7 med foredraget “De nye planeter og det globale bevidsthedsløft”. Og jeg har endda lige lavet en lille video til dig om foredraget. Du kan se den ved at følge linket.

    Skal du med på Esoterisk Sommerskole på Den Gyldne Cirkel? Jeg ville elske at møde dig der, og dele viden om de nye planeter.

     

    Spirituel astrologi – ny bog ude

    En anden nyhed, som jeg gerne vil slå et slag for, er et brag af en bog, som udkommer d.7.6. Bogen “Spirituel astrologi” er skrevet af min lærer Claus Houlberg.

    Her kan du læse mere om de nye planeter, så det er bare om at komme ud og stepperne og forudbestille/købe den:

    Claus Houlberg Spirituel Astrologi

    Forudbestil den her.

     

    Vil du se Makemakes placering i dit eget fødselshoroskop?

    Se Makemake i dit eget fødselshoroskop, og måske i dine små børns? Og forstå dig selv og dem dybere. Det er en vidunderlig gave, jeg kun kan anbefale.

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye planeter har vist sig at have et fantastisk potentiale til at guide dig som spirituel rejsende på den indre vej. De fire nye planeter ser ud til at kunne angive vejen for os hver især, der betræder den indre vej. Dette kan aflæses i vores fødselshoroskop, hvor de nye planeter står.

    Jeg taler mere om især Makemake i video bloggen.

    Se den her:

     

    Makemake – du står alene, du står selv

    Makemake er den nye planet, der handler om at stå alene til en start, og senere til at kunne stå selv. Det kan beskrives som en umoden og en moden variant af det samme. Oftest vil den umodne version opleves ubehageligt, da vi til en start i livet helst går i flok. Og det kan Makemake ikke.

     

    Der står du alene

    Det sted i dit liv, hvor du står alene, angives af huset i dit fødselshoroskop, hvor Makemake står. Det fortæller om, hvor i dit liv, du står alene.

    Det kan eksempelvis være Makemake i 4. hus: Du står alene i hjemmet. Eller Makemake i 10. hus: du kommer til at stå frem alene, sandsynligvis at blive kendt som en ener.

     

    Det står du alene med

    Mens Makemakes aspekter til andre planeter fortæller om, hvad du står alene med.

    Eksempelvis Makemake aspekt Saturn: Du kommer til at stå alene med dit ansvar. Eller Makemake aspekt Mars: Du arbejder bedst alene, og du kommer til at stå alene med dit arbejde.

     

    Sådan kan det opleves at stå alene – eller stå selv

    I et eksempel horoskopet herunder er Makemake udpeget med en lyseblå pil.

    Makemake i horoskop

    Makemake står på ascendanten (i 1. hus, medmindre horoskopet korrigeres, så den ligger i 12. hus). Det betyder, at dette menneske i denne inkarnation skal lære noget om at stå alene, stå selv, være selvstændig. Det er ikke nødvendigvis en behagelig proces.

    Ser vi på Makemakes aspekter, står den til Pluto, Uranus, Neptun, Venus og Ceres.

    Den korte version er:

    At dette menneske kommer til at stå alene med sin magtudfoldelse, måske alene med sin angst, og er måske angst for magtudfoldelse (Pluto).

    Herudover kommer mennesket til at stå alene med sine ideer, og har måske helt sin egen oplevelse af, hvad frihed vil sige (Uranus).

    Hun kan komme til at stå alene med sit indre kaos til en start, og senere måske få en klarhed, der er hendes helt egen (Neptun).

    Hendes værdier er hendes egne, og måske er hun kvinde på sin egen måde (Venus). Måske tjener hun penge på en helt særlig måde.

    Sidst kan det siges, at hun vil høste på sin egen vis, og måske vil hun stå alene med det, hun høster (Ceres).

     

    Eris, Haumea og Ceres

    Et kort afsluttende ord om de tre andre nye planeter – Eris, Haumea og Ceres, der også guider på din indre vej. Dem vil jeg komme ind på i senere blog indlæg. De angiver alle tre trædesten på den indre vej, og kan derfor være en fantastisk hjælp til at identificere dit næste skridt på den indre vej.

    Hvis du er i færd med den – men mon ikke du er, når du har fundet herhen. 🙂

    ***

    Ps. Hvis du vil vide, hvor Makemake står i dit fødselshoroskop, kan du opstille dit horoskop med Live Horoscope.

    Hvis du har brug for at lære at opstille dit horoskop, så kan du lære det ved at tilmelde dig min her:

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.