Tag: Esoterisk astrologi

  • De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    Fuldmåne

    Fuldmånerne er Den Ny Tids store helligtider. Til en start er fokus på de tre store fuldmåner, men det forventes, at alle fuldmånerne vil blive fejret over tid. Jorden over fejres de store fuldmåner af spirituelle mennesker. Det kan du også med fordel gøre. Hør mere om hvorfor og hvordan.

     

    De tre store fuldmåner

    De tre store fuldmåner er fuldmånen i vædderen (Påske), tyren (Wesak) og tvillingerne (Den Gode Viljes Festival). Der findes litteratur om hver af disse fuldmåner, der fortæller, hvad der er fokus på.

    Astrologisk er de tre store fuldmåner vigtige, fordi de hver giver årets tone på de tre kors: Det kardinale (vædder/påske), faste (tyr/Wesak) og bevægelige (tvilling/Den Gode Vilje).

    Vædder fuldmånen angiver også tonen for hele det astrologiske år, da det er starten på dyrekredsen i ur horoskopet.

     

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed

    En fuldmåne er en modstilling af Solen og Månen, hvor Solen fuldt oplyser Månen.

    Herunder er fuldmåne eksemplet fra den nylige Wesak fuldmåne i 2018. Horoskopet vises uden huse, da det er en global begivenhed. Det ses, at Månen og Solen står i opposition til hinanden (blå pile til de to himmellegemer).

    Wesak fuldmåne

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed, og fokus er derfor på sjæls niveau – ikke på det personlige. Månen oplyses af Solen, og kan som bekendt ikke lyse selv.

    Derfor navngives fuldmånen efter Solens placering, ikke Månens.

     

    Valg mellem Sol og Måne – valget mellem lyse eller formørkede tilstande?

    Under hver fuldmåne er der et valg, som alle på kloden – og du selv – får mulighed for at træffe: Valget mellem de gamle formørkede tilstande (Månen) og de lyse tilstande (Solen).

    Tolkningen af fuldmåne tager udgangspunkt i de konstruktive kvaliteter fra Solen og de ukonstruktive fra Månen. Fx som ved vædder fuldmånen hvor muligheden er for at gå selv (Sol i vædder) istedet for at være en del flokken (Måne i vægt).

    Der kan siges mere om de enkelte fuldmåner ved at se på de aktuelle horoskoper.

     

    Fejring af de tre store fuldmåner

    Påske, Wesak og Den Gode Viljes Festival fejres i forskellige spirituelle kredse. Fx i Den Gyldne Cirkel eller Unitarernes Hus i København.

    Fejring foregår traditionelt under eller før fuldmånens kulminations tidspunkt, hvor energien er stærkest. I foreningerne afholdes festivalen dagen før kulminationen, hvis tidspunktet ligger før kl19.30, hvor festivalen afholdes.

    At vælge at meditere på fuldmånens energi hjælper Jorden og dig selv ind i den ny tid ved at løfte energien både i dig og på hele planeten. Derfor er det vigtigt energi arbejde for lysarbejdere og spirituelle mennesker kloden over.

     

    Fuldmåne meditation fra Astrologisk Mysterieskole

    Opdateret januar 2020: Det bliver ind i mellem muligt at meditere på fuldmånens energi her på kanalen: Jeg tilbyder fuldmåne meditationer til dig, der er skrevet på min inspirationsliste. Du får en lydfil tilsendt før fuldmånen, når jeg har mulighed for det.

    Lydfilen vil som regel starte med en introduktion til månedens fuldmåne tema og energi, hvorefter meditationen starter. Det vil være en guidet meditation uden musik.

    Det koster ikke andet end din tilstedeværelse på listen.

    Meld dig til her (hvis du ikke allerede er tilmeldt):

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • De astrologiske mysterier, tonen i Himalaya og den Ny Tid

    De astrologiske mysterier, tonen i Himalaya og den Ny Tid

    Kanchenjunga Himalaya

    I Astrologisk Mysterieskole beskæftiger jeg mig også med mysterier, der umiddelbart har færre astrologiske forbindelser – men de er der, vent blot. Idag vil jeg skrive om Himalayas tone (vibration, energi), de astrologiske mysterier og Den Nye Tid. Og hvorfor det muligvis kan være frugtbar for dig at beskæftige dig med Himalaya.

    Personligt og sjæleligt er jeg dybt forbundet til Himalaya med flere tidligere liv levet der, og et nutidigt liv der er energimæssigt forbundet dertil. Jeg har besøgt Himalaya flere gange i dette liv, og boet der 1 år for snart 20 år siden. Og jeg skal selvfølgelig tilbage igen (og igen og igen), når tiden er til det.

     

    Himalayas tone

    Himalaya geografisk

    Geografisk (her indtegnet med løs hånd) spænder Himalaya fra Pakistan i vest til Indien i øst, og involverer flere andre lande – Kina, Nepal, Bhutan. Himalaya er et kæmpe landområde, som jeg energimæssigt vil lade spænde over en kam, når jeg taler om det. Selvom der givetvis må være forskelle i energien i de forskellige dele af dette kæmpe område.

    Himalaya er et af Jordens helligsteder. Det mærkes tydeligt, når man er der. Hvis du sensitiv, så er jeg sikker på, at du også ville kunne mærke det. Jeg har selv tydeligt kunnet mærke det, og kan mærke det på afstand i Danmark, når jeg stiller ind i energien.

    Himalaya har en tydelig energi af utrolig renhed, klarhed og renselse. Det er en meget højt vibrerende tone. (Jeg bruger begreberne tone, energi og vibration i den samme betydning.)

     

    Himalaya og de astrologiske mysterier – Djwhal Khul

    Bindeleddet mellem Himalaya og de astrologiske mysterier (og en af grundende til at jeg beskæftiger mig med Himalaya energien her er):

    Mesteren Dhwjal Khul. Han er inspirationen bag bogen Esoterisk Astrologi (nedskrevet af Alice B. Bailey), og han står bag megen astrologi generelt. Dermed er han dybt involveret i de astrologiske mysterier og den esoteriske astrologi. Han er også inspiration bag Astrologisk Mysterieskole.

    Dhwjal Khul kendes også under navnet Tibetaneren (og Mesteren D. K.), så det er ikke underligt, at han har en finger med i spillet, når jeg taler om Himalaya som helligsted og Himalayas tone (og energi/vibration).

     

    Hvorfor kan dette være spændende for dig?

    Taler Himalayas vibration til dig?

    Hvis den gør, kan det være spændende for dig af en eller flere årsager:

    1. Himalaya har til opgave at løfte mange af os, der skal bære den Nye Tid ind, og måske er du en af dem? Det vil du kunne mærke indeni dig selv. Himalayas høje, rene og klare energi kan give dig netop det – energi løft, renselse og klarhed. Du kan få en del af dette allerede ved at stille ind og meditere på Himalayas energi, mens du sidder komfortabelt her i Danmark. Eller ved at overveje – og udføre – en rejse dertil på det rette tidspunkt for dig.

    2. Måske har du en tidligere (eller flere) inkarnationer fra Himalaya området, som det kunne være gavnligt for dig at kende til, og måske integrere i dit nuværende liv.

     

    Hvis du vil læse 

    Jeg har fundet skriftlig inspiration ganske få steder: I Asger Lorentsens “Menneskets Indre Univers”, hvor han skriver om “Templer, foki og tilflugtssteder”. Her nævner han 4 helligsteder i Himalaya området. Guds Viljes Tempel nær Darjeeling føler jeg et særligt slægtsskab med selv.

    Søren Hauge skriver i sin “Landskabstempler: Jordens helligsteder og engle” om Wesak dalen, der ligger i Himalaya, og som er en central del af Wesak festivalen under den årlige fuldmåne i Tyren. Denne fuldmåne festival omtales som en af Den Nye Tids hellige festivaler.

    Jeg vil ikke gå ind i dette her (måske i et senere blog indlæg) – du kan selv læse mere i bøgerne.

     

    En invitation – til den Nye Tid og Himalaya

    Himalaya

    Måske kan du mærke, at dette giver genklang i dig.

    Jeg vil invitere dig til at mærke, hvilken genklang det handler om (hvis det gør) – er det måske en (eller flere) tidligere inkarnationer, der aktiveres? Skal disse inkarnationer andet nu end at mærkes? Er det et fremtidigt stykke arbejde? Måske skal du bruge Himalayas utroligt høje energi til at rense og løfte dig længere ind i fremtiden? Gøre dig klar til den Nye Tid, vi lever i?

    Måske skal du en dag selv besøge Himalaya og mærke stedets energi og blive renset og løftet – på den måde som en kun et fysisk besøg kan gøre?

    Hvis du foretrækker musik til at guide dig i meditations arbejdet, anbefaler jeg Deuters Himalaya musik. De hedder Nada Himalaya. 

    ***

    Skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål eller reaktioner på mit skriv.

    Kh/

    Charlotte

    Ps. Jeg forventer, når tiden er klar, at arrangere en tur (eller flere?) til Himalaya. Inkl. undervisning. <3

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye guider på den indre vej: Makemake og de andre nye planeter viser din vej

    De nye planeter har vist sig at have et fantastisk potentiale til at guide dig som spirituel rejsende på den indre vej. De fire nye planeter ser ud til at kunne angive vejen for os hver især, der betræder den indre vej. Dette kan aflæses i vores fødselshoroskop, hvor de nye planeter står.

    Jeg taler mere om især Makemake i video bloggen.

    Se den her:

     

    Makemake – du står alene, du står selv

    Makemake er den nye planet, der handler om at stå alene til en start, og senere til at kunne stå selv. Det kan beskrives som en umoden og en moden variant af det samme. Oftest vil den umodne version opleves ubehageligt, da vi til en start i livet helst går i flok. Og det kan Makemake ikke.

     

    Der står du alene

    Det sted i dit liv, hvor du står alene, angives af huset i dit fødselshoroskop, hvor Makemake står. Det fortæller om, hvor i dit liv, du står alene.

    Det kan eksempelvis være Makemake i 4. hus: Du står alene i hjemmet. Eller Makemake i 10. hus: du kommer til at stå frem alene, sandsynligvis at blive kendt som en ener.

     

    Det står du alene med

    Mens Makemakes aspekter til andre planeter fortæller om, hvad du står alene med.

    Eksempelvis Makemake aspekt Saturn: Du kommer til at stå alene med dit ansvar. Eller Makemake aspekt Mars: Du arbejder bedst alene, og du kommer til at stå alene med dit arbejde.

     

    Sådan kan det opleves at stå alene – eller stå selv

    I et eksempel horoskopet herunder er Makemake udpeget med en lyseblå pil.

    Makemake i horoskop

    Makemake står på ascendanten (i 1. hus, medmindre horoskopet korrigeres, så den ligger i 12. hus). Det betyder, at dette menneske i denne inkarnation skal lære noget om at stå alene, stå selv, være selvstændig. Det er ikke nødvendigvis en behagelig proces.

    Ser vi på Makemakes aspekter, står den til Pluto, Uranus, Neptun, Venus og Ceres.

    Den korte version er:

    At dette menneske kommer til at stå alene med sin magtudfoldelse, måske alene med sin angst, og er måske angst for magtudfoldelse (Pluto).

    Herudover kommer mennesket til at stå alene med sine ideer, og har måske helt sin egen oplevelse af, hvad frihed vil sige (Uranus).

    Hun kan komme til at stå alene med sit indre kaos til en start, og senere måske få en klarhed, der er hendes helt egen (Neptun).

    Hendes værdier er hendes egne, og måske er hun kvinde på sin egen måde (Venus). Måske tjener hun penge på en helt særlig måde.

    Sidst kan det siges, at hun vil høste på sin egen vis, og måske vil hun stå alene med det, hun høster (Ceres).

     

    Eris, Haumea og Ceres

    Et kort afsluttende ord om de tre andre nye planeter – Eris, Haumea og Ceres, der også guider på din indre vej. Dem vil jeg komme ind på i senere blog indlæg. De angiver alle tre trædesten på den indre vej, og kan derfor være en fantastisk hjælp til at identificere dit næste skridt på den indre vej.

    Hvis du er i færd med den – men mon ikke du er, når du har fundet herhen. 🙂

    ***

    Ps. Hvis du vil vide, hvor Makemake står i dit fødselshoroskop, kan du opstille dit horoskop med Live Horoscope.

    Hvis du har brug for at lære at opstille dit horoskop, så kan du lære det ved at tilmelde dig min her:

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

     

  • Velkommen til Astrologisk Mysterieskole

    Velkommen til Astrologisk Mysterieskole

    Jeg er begejstret for at kunne byde dig velkommen til Astrologisk Mysterieskole.

    Lyt til min pod cast, hvor jeg fortæller om skolen her.

    Hvis du vil følge med i, hvad der sker her på kanalen – så tilmeld dig inspirationsmailen her. (scroll lidt ned på siden)

    Begejstrede hilsner,

    Charlotte