Tag: Den Ny Tid

  • Den Ny Tids Portaler: Himalayas chakra system

    Den Ny Tids Portaler: Himalayas chakra system

    I Den Ny Tid vil åbenbares nye energi foki. Fokus punkter, som vi som mennesker kan forbinde os med i vores søgen efter dybere sjælelig og åndelig udvikling.

    Et af disse steder – et af de aller vigtigste steder – er Himalaya.

    Himalaya er et af Den Nye Tids Portaler.

    (Indlæg skrevet i januar 2020, under den præcise og omtalte konjunktion mellem Saturn-Pluto i stenbukken.)

     

    Himalayas chakra system

    Igennem Himalaya løber et chakra system. Det har ikke været kendt tidligere (så vidt jeg ved).

    Tidligere har Søren Hauge og andre skrevet om, at der findes chakrasystemer forskellige steder på vores jordklode. Bla et for hele jorden, som selvfølgelig må være det overordnede og vigtigste. Eksempelvis er Australien Jordens rod chakra, og det i sig selv er interessant i denne tid, hvor Australiens jord brænder. Der er ild i vores kollektive, planetare rod chakra (det er et indlæg for sig selv).

    Asger Lorentsen har også skrevet om energi foki. Han har nævnt flere foki beliggende i Himalaya området.

    Portaler er porte, der lader energi strømme ind til Jorden og menneskeheden.

     

    Himalayas visdoms system

    Chakra systemer er livsnerver i vores liv. De er kilder til visdom og indsigt, til hævelse af energi. Himalayas chakra system er et visdoms system.

    På billedet herunder ses Himalaya, som geografisk strækker sig fra Pakistan i vest, gennem Indien og Nepal og ender ud i Bhutan. Kina har også en del af Himalaya.

    Selve chakra systemet løber på tværs af Himalaya, som vist herunder. De hvide cirkler markerer hvert af de 7 chakra punkter.

    Himalaya chakra

    Fra rod til krone fordeler chakraerne sig sådan:

    Rod: Shimla, Himachal Pradesh, Indien

    Hara: Rishikesh, Uttaranchal, Indien

    Solar plexus: Nainital, Uttaranchal, Indien

    Hjerte: Bardia Nationalpark, Nepal

    Hals: Kathmandu, Nepal

    Pineal: Endnu ikke afsløret, forventet omkring Tengboche, Nepal

    Krone: Darjeeling, Vest Bengalen, Indien

    Det er værd at bemærke, at det enkelte chakra dækker et område, der er væsentligt større end den nævnte by/sted.

     

    Hvorfor kan du med fordel forbinde dig til Himalayas chakra system?

    Det at forbinde sig med stærke energi foki rundt om i verden giver kraftfulde muligheder for dig og verden.

    Ved at forbinde dig med energi fokier i Himalaya kan du hæve din egen energi og hjælpe dig dybere og hurtigere ind i Den Ny Tid.

    Du kan få del i de visdomsindstrømninger, som området byder på. Måske endda opleve større eller mindre indvielser.

    Og du kan være med til, at hjælpe menneskeheden ind i Den Ny Tid ved at styrke dette område, hæve dets energi og udbrede kendskabet til det. For nu er det tid til, at kendskabet til det kommer frem.

     

    Hvordan kan du forbinde dig med området?

    Du kan forbinde dig med Himalaya som helhed eller de enkelte chakra punkter. Der skal udføres yderligere undersøgelse for at gå i dybden med, hvilke påvirkninger de enkelte chakrapunkter vil have. Dette vil vise sig.

    Den allerstærkeste og dybeste måde at forbinde sig til fokiet på er ved at fysisk at rejse dertil. Så optager du områdets energi i dine legemer, helt ned i det fysiske legeme. Det sætter varige energi spor. Ved fysisk at rejse til et sted, kan du også genopvække en gammel inkarnation, der måske skal aktiveres eller heales nu.

    Hvis du ikke har ønske eller mulighed for at rejse til fokiet fysisk, så kan du forbinde dig med det meditativt. Dette er også en stærk måde at arbejde med energi på.

    Hvis du ønsker en anden måde dagligt eller ofte at forbinde dig energetisk til et sted, kan du også  bruge visuelle midler: Sæt billeder på din væg, dit visionboard eller andre steder.

     

    Rejs til Himalaya – styrk Himalaya, hæv din egen energi og hjælp Jorden

    Darjeeling

    Jeg planlægger på et senere tidspunkt at skabe en chakra rejse igennem Himalayas chakra system.

    Det vil være en enestående chance: En en gang i livet oplevelse, mens vi samtidig styrker chakra systemet og det, som det skal gøre i Den Ny Tid.

    Vi vil alle blive søjler af energi, der udstråler denne energi i vores hverdag og til dem, som vi møder i vores almindelige liv.

    Vi vil være med til at åbne Portalen endnu mere, og skabe højere bevidsthedsindstrømninger.

     

     

    Er du også fascineret af Himalaya? Eller af et andet stærkt energisted på Jorden?

    Del det hjertens gerne med mig i kommentarfeltet.

  • Den nye planet Ceres: Om naturens rytmer, høst og instant karma

    Den nye planet Ceres: Om naturens rytmer, høst og instant karma

    I videoen taler jeg om den ny planet Ceres’ betydning. Ceres har med rytmer at gøre, høst og instant karma. Planeter bliver den nye hersker i tegnet Jomfruen.

     

    Ny eller gammel?

    I virkeligheden er Ceres ikke en ny planet. Den blev opdaget for meget længe siden, men blev så ned-klassificeret til en asteroide. Og for ganske få år siden op-klassificeret til at være en dværgplanet. Så, selvom det er en gammel planet, så skal vi nu til at lære Ceres’ betydning at kende, ligesom de andre tre nye planeter.

     

    Ceres symbol

    I horoskopet herover ser du Ceres’ symbol udpeget med den blå pil. Det er et høst segl. Hvilket er meget passende, da Ceres jo netop har med høst at gøre.

    Ceres

     

    Ceres i dit eget fødselshoroskop

    Sommerens energi

    Hvis du vil se Ceres’ placering i dit eget fødselshoroskop, så tilmeld dig inspirationslisten herunder og modtag e-guiden, der lærer dig at lægge horoskoptegningen, hvor de nye planeter er inkluderet.

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    Dyb indsigt i dit liv med de nye planeter: forståelser om Makemake

    De nye planeter. Jeg har talt om dem før. Og jeg vil tale om dem igen. Dybere og dybere. Som jeg forstår dem bedre. Idag taler jeg igen om Makemake, der er meget tilstede i mit eget progressive horoskop og har været det i mange år.

    Måske kan du også få indsigter i dit eget liv og din egen vej med større viden om Makemake.

     

    Makemake i det progressive horoskop

    For tiden interesserer jeg mig ligeledes meget for Makemake i det progressive horoskop. Det progressive handler jo om, hvad der er af muligheder på et bestemt tidspunkt. Makemake viser her, hvor du aktuelt står alene, og hvad du står alene med.

    Makemake progressivt kan vise nogle ting, som ikke kunne ses før. Eksempelvis når Makemake rammer MC aksen, udløses begivenheder, hvor du står alene. Der kan også ske noget på hjemmefronten samtidig, da Makemake i aspekt til MC aksen, samtidig er i aspekt til IC aksen (4. hus, som er hjemmet).

     

    Foredrag om de nye planeter

    Charlotte Christiansen foredrag

    Jeg glæder mig til at dele dybere af min viden om og begejstring for de nye planeter. Det gør jeg på Den Gyldne Cirkel d.5.7 med foredraget “De nye planeter og det globale bevidsthedsløft”. Og jeg har endda lige lavet en lille video til dig om foredraget. Du kan se den ved at følge linket.

    Skal du med på Esoterisk Sommerskole på Den Gyldne Cirkel? Jeg ville elske at møde dig der, og dele viden om de nye planeter.

     

    Spirituel astrologi – ny bog ude

    En anden nyhed, som jeg gerne vil slå et slag for, er et brag af en bog, som udkommer d.7.6. Bogen “Spirituel astrologi” er skrevet af min lærer Claus Houlberg.

    Her kan du læse mere om de nye planeter, så det er bare om at komme ud og stepperne og forudbestille/købe den:

    Claus Houlberg Spirituel Astrologi

    Forudbestil den her.

     

    Vil du se Makemakes placering i dit eget fødselshoroskop?

    Se Makemake i dit eget fødselshoroskop, og måske i dine små børns? Og forstå dig selv og dem dybere. Det er en vidunderlig gave, jeg kun kan anbefale.

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    De store fuldmåner: Den Ny Tids højtider

    Fuldmåne

    Fuldmånerne er Den Ny Tids store helligtider. Til en start er fokus på de tre store fuldmåner, men det forventes, at alle fuldmånerne vil blive fejret over tid. Jorden over fejres de store fuldmåner af spirituelle mennesker. Det kan du også med fordel gøre. Hør mere om hvorfor og hvordan.

     

    De tre store fuldmåner

    De tre store fuldmåner er fuldmånen i vædderen (Påske), tyren (Wesak) og tvillingerne (Den Gode Viljes Festival). Der findes litteratur om hver af disse fuldmåner, der fortæller, hvad der er fokus på.

    Astrologisk er de tre store fuldmåner vigtige, fordi de hver giver årets tone på de tre kors: Det kardinale (vædder/påske), faste (tyr/Wesak) og bevægelige (tvilling/Den Gode Vilje).

    Vædder fuldmånen angiver også tonen for hele det astrologiske år, da det er starten på dyrekredsen i ur horoskopet.

     

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed

    En fuldmåne er en modstilling af Solen og Månen, hvor Solen fuldt oplyser Månen.

    Herunder er fuldmåne eksemplet fra den nylige Wesak fuldmåne i 2018. Horoskopet vises uden huse, da det er en global begivenhed. Det ses, at Månen og Solen står i opposition til hinanden (blå pile til de to himmellegemer).

    Wesak fuldmåne

    Fuldmånen er en esoterisk begivenhed, og fokus er derfor på sjæls niveau – ikke på det personlige. Månen oplyses af Solen, og kan som bekendt ikke lyse selv.

    Derfor navngives fuldmånen efter Solens placering, ikke Månens.

     

    Valg mellem Sol og Måne – valget mellem lyse eller formørkede tilstande?

    Under hver fuldmåne er der et valg, som alle på kloden – og du selv – får mulighed for at træffe: Valget mellem de gamle formørkede tilstande (Månen) og de lyse tilstande (Solen).

    Tolkningen af fuldmåne tager udgangspunkt i de konstruktive kvaliteter fra Solen og de ukonstruktive fra Månen. Fx som ved vædder fuldmånen hvor muligheden er for at gå selv (Sol i vædder) istedet for at være en del flokken (Måne i vægt).

    Der kan siges mere om de enkelte fuldmåner ved at se på de aktuelle horoskoper.

     

    Fejring af de tre store fuldmåner

    Påske, Wesak og Den Gode Viljes Festival fejres i forskellige spirituelle kredse. Fx i Den Gyldne Cirkel eller Unitarernes Hus i København.

    Fejring foregår traditionelt under eller før fuldmånens kulminations tidspunkt, hvor energien er stærkest. I foreningerne afholdes festivalen dagen før kulminationen, hvis tidspunktet ligger før kl19.30, hvor festivalen afholdes.

    At vælge at meditere på fuldmånens energi hjælper Jorden og dig selv ind i den ny tid ved at løfte energien både i dig og på hele planeten. Derfor er det vigtigt energi arbejde for lysarbejdere og spirituelle mennesker kloden over.

     

    Fuldmåne meditation fra Astrologisk Mysterieskole

    Opdateret januar 2020: Det bliver ind i mellem muligt at meditere på fuldmånens energi her på kanalen: Jeg tilbyder fuldmåne meditationer til dig, der er skrevet på min inspirationsliste. Du får en lydfil tilsendt før fuldmånen, når jeg har mulighed for det.

    Lydfilen vil som regel starte med en introduktion til månedens fuldmåne tema og energi, hvorefter meditationen starter. Det vil være en guidet meditation uden musik.

    Det koster ikke andet end din tilstedeværelse på listen.

    Meld dig til her (hvis du ikke allerede er tilmeldt):

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

  • Den Ny Tids børn: Hvad siger astrologien om dem?

    Den Ny Tids børn: Hvad siger astrologien om dem?

    Den Nye Tids børn

    Der tales og skrives i denne tid meget meget om et fænomen, der kaldes mange forskellige ting – indigobørn, sensitive børn, spirituelle børn. Det handler om børnene, der er født i vores nutid. Nogle betegnelser henviser til børn med særlige anlæg eller evner.

    Jeg bruger betegnelsen Den Ny Tids børn.

     

    Sensitivitet

    Astrologer ved, at sensitivitet kan ses i fødselshoroskopet. Det er vi nogle, der længe har arbejdet med. Vi har set på sensitivitet givet af planeterne Uranus og Neptun.

    Med opdagelsen af de nye planeter er (nogle) astrologers arbejdshypotese, at de nye planeter – de transplutoniske af slagsen – (Eris, Makemake og Haumea) også giver sensitivitet. Det vil de gøre på hver på deres måde.

     

    De Nye Planeter

    Eris blev opdaget i 2006, mens Haumea og Makemake er de senest tilkomne nye planeter fra 2008.

    Nu spørger du måske: Jamen, har planeterne ikke hele tiden været der?

    Jo, selvfølgelig har de det. Men der sker en stor forandring ved, at de opdages: De går fra en ubevidst tilstand til en bevidst tilstand.

    Vi får som mennesker hver især og på globalt plan bevidst adgang til disse planeters potentiale. Vi får bevidst adgang til de evner, som disse planeter har med at gøre.

     

    Fra ubevidst til bevidst

    Jeg ser denne forandring som noget, der må have en indflydelse på de børn, der fødes fra 2006 og efter. Disse børn er født med de nye planeter som aktive potentialer – bevidste indflydelser – i deres horoskoper. Mens mennesker som du og jeg, der er født før dette tidsrum, havde dem som ubevidste potentialer.

    Et bevidst potentiale kan et menneske have direkte adgang til, mens et ubevidst netop ikke er til at få umiddelbart.

    Planeterne bliver også bevidste i vores andres horoskoper fra deres opdagelse. Det er en del af rejsen i Astrologisk Mysterieskole at afdække, hvad det betyder for os hver især og som samlet menneskehed.

     

    Hvad betyder det?

    Og hvad betyder det så – for den Ny Tids børn? Det kan jeg ikke svare dig på endnu. Øv hva’?

    Det, jeg kan sige, er, at der må være noget anderledes, for børn født efter 2006 (bevidst Eris) og 2008 (bevidst Haumea og Makemake).

    De er født med et bevidst potentiale, som du og jeg ikke var født med. Det bliver spændende at se, hvad dette betyder for disse børn. Og for menneskeheden og kloden.

    Der går dog nok en rum tid, før vi forstår, hvad det betyder. Fordi disse planeter er trans-plutoniske, så skal børnene først forbi deres Saturn runde (29 år), og tage valget (Pluto) engang efter det.

    Eller skal de? Det ser ud til for nogle unge mennesker, at de tager disse valg tidligere, end vi andre gjorde. Jeg gentager: Det bliver spændende at se. 🙂

     

    En afsluttende bemærkning – de kan ses tydeligere

    En ting kan jeg dog sige: Disse børn kan ses tydeligere af os, der skal tage os af dem. Fordi vi kan se mere af, hvad de indeholder. Og de kan ses tydeligere af andre, der bruger de nye planeters muligheder. Vi har mulighed for at se dem dybere, end vi kunne før.

    Og det er en gave til både dem og os.

    ***

    Hvis du er blevet inspireret til at skrive en kommentar, vil jeg elske at høre fra dig.

    Giv lyd længere ned 🙂

    Kh/

    Charlotte

    ***

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.

     

  • De astrologiske mysterier, tonen i Himalaya og den Ny Tid

    De astrologiske mysterier, tonen i Himalaya og den Ny Tid

    Kanchenjunga Himalaya

    I Astrologisk Mysterieskole beskæftiger jeg mig også med mysterier, der umiddelbart har færre astrologiske forbindelser – men de er der, vent blot. Idag vil jeg skrive om Himalayas tone (vibration, energi), de astrologiske mysterier og Den Nye Tid. Og hvorfor det muligvis kan være frugtbar for dig at beskæftige dig med Himalaya.

    Personligt og sjæleligt er jeg dybt forbundet til Himalaya med flere tidligere liv levet der, og et nutidigt liv der er energimæssigt forbundet dertil. Jeg har besøgt Himalaya flere gange i dette liv, og boet der 1 år for snart 20 år siden. Og jeg skal selvfølgelig tilbage igen (og igen og igen), når tiden er til det.

     

    Himalayas tone

    Himalaya geografisk

    Geografisk (her indtegnet med løs hånd) spænder Himalaya fra Pakistan i vest til Indien i øst, og involverer flere andre lande – Kina, Nepal, Bhutan. Himalaya er et kæmpe landområde, som jeg energimæssigt vil lade spænde over en kam, når jeg taler om det. Selvom der givetvis må være forskelle i energien i de forskellige dele af dette kæmpe område.

    Himalaya er et af Jordens helligsteder. Det mærkes tydeligt, når man er der. Hvis du sensitiv, så er jeg sikker på, at du også ville kunne mærke det. Jeg har selv tydeligt kunnet mærke det, og kan mærke det på afstand i Danmark, når jeg stiller ind i energien.

    Himalaya har en tydelig energi af utrolig renhed, klarhed og renselse. Det er en meget højt vibrerende tone. (Jeg bruger begreberne tone, energi og vibration i den samme betydning.)

     

    Himalaya og de astrologiske mysterier – Djwhal Khul

    Bindeleddet mellem Himalaya og de astrologiske mysterier (og en af grundende til at jeg beskæftiger mig med Himalaya energien her er):

    Mesteren Dhwjal Khul. Han er inspirationen bag bogen Esoterisk Astrologi (nedskrevet af Alice B. Bailey), og han står bag megen astrologi generelt. Dermed er han dybt involveret i de astrologiske mysterier og den esoteriske astrologi. Han er også inspiration bag Astrologisk Mysterieskole.

    Dhwjal Khul kendes også under navnet Tibetaneren (og Mesteren D. K.), så det er ikke underligt, at han har en finger med i spillet, når jeg taler om Himalaya som helligsted og Himalayas tone (og energi/vibration).

     

    Hvorfor kan dette være spændende for dig?

    Taler Himalayas vibration til dig?

    Hvis den gør, kan det være spændende for dig af en eller flere årsager:

    1. Himalaya har til opgave at løfte mange af os, der skal bære den Nye Tid ind, og måske er du en af dem? Det vil du kunne mærke indeni dig selv. Himalayas høje, rene og klare energi kan give dig netop det – energi løft, renselse og klarhed. Du kan få en del af dette allerede ved at stille ind og meditere på Himalayas energi, mens du sidder komfortabelt her i Danmark. Eller ved at overveje – og udføre – en rejse dertil på det rette tidspunkt for dig.

    2. Måske har du en tidligere (eller flere) inkarnationer fra Himalaya området, som det kunne være gavnligt for dig at kende til, og måske integrere i dit nuværende liv.

     

    Hvis du vil læse 

    Jeg har fundet skriftlig inspiration ganske få steder: I Asger Lorentsens “Menneskets Indre Univers”, hvor han skriver om “Templer, foki og tilflugtssteder”. Her nævner han 4 helligsteder i Himalaya området. Guds Viljes Tempel nær Darjeeling føler jeg et særligt slægtsskab med selv.

    Søren Hauge skriver i sin “Landskabstempler: Jordens helligsteder og engle” om Wesak dalen, der ligger i Himalaya, og som er en central del af Wesak festivalen under den årlige fuldmåne i Tyren. Denne fuldmåne festival omtales som en af Den Nye Tids hellige festivaler.

    Jeg vil ikke gå ind i dette her (måske i et senere blog indlæg) – du kan selv læse mere i bøgerne.

     

    En invitation – til den Nye Tid og Himalaya

    Himalaya

    Måske kan du mærke, at dette giver genklang i dig.

    Jeg vil invitere dig til at mærke, hvilken genklang det handler om (hvis det gør) – er det måske en (eller flere) tidligere inkarnationer, der aktiveres? Skal disse inkarnationer andet nu end at mærkes? Er det et fremtidigt stykke arbejde? Måske skal du bruge Himalayas utroligt høje energi til at rense og løfte dig længere ind i fremtiden? Gøre dig klar til den Nye Tid, vi lever i?

    Måske skal du en dag selv besøge Himalaya og mærke stedets energi og blive renset og løftet – på den måde som en kun et fysisk besøg kan gøre?

    Hvis du foretrækker musik til at guide dig i meditations arbejdet, anbefaler jeg Deuters Himalaya musik. De hedder Nada Himalaya. 

    ***

    Skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål eller reaktioner på mit skriv.

    Kh/

    Charlotte

    Ps. Jeg forventer, når tiden er klar, at arrangere en tur (eller flere?) til Himalaya. Inkl. undervisning. <3

    Klar til at rejse dybere ind i astrologien?

    Modtag

    • E-guide: Sådan lærer du at lægge horoskoptegningen
    • Meditation: Ind i Det Astrologiske Mysterietempel
    • Bonus: Ind i mellem fuldmåne meditation på den aktuelle fuldmåne

    Du tilmeldes samtidig inspirationsbrevet.

    Afmeld når som helst med et klik. No spam, only love.